Fak Ugen

For unge lystfiskere mellem 12-18 år

Du sendes videre til sportsfiskeren.dk

Skræddersy din uge og bliv den skarpeste lystfisker

Undervisning i verdensklasse
Få dybdegående undervisning fra vores erfarne team af instruktører og gæsteinstruktører.

De fedeste workshops
Bind fluer, støb blink, kom på kastekursus, lær om fisks liv under vandet og hør inspirerende foredrag.

Kom på din drømme camp
Skræddersy din uge med fisketure og workshops, så du lærer om netop det, der interesserer dig allermest.

Drømmer du om en hel uge fyldt med fiskeri, fede oplevelser og nye venner?

Så er FAK Ugen lige noget for dig!

Her handler det om fiskeri fra morgen til aften, og du får ny viden og nye teknikker, mens du dyster i konkurrencer og jagter personlige rekorder.

Du kommer på hold med andre på din egen alder – enten 12-13 år, 14-15 år eller 16-18 år – og det er sammen med dit hold du bor, spiser og har en del af dine lektioner. Derudover vælger du også selv spændende lektioner og ture, hvor alle blandes på kryds og tværs.

Alt sammen med en masse andre unge, der elsker fiskeri lige så meget som dig!

Hvad kommer du til at opleve?

Ugens Fisketure

Hvad vil du fiske?

Du skal på tre fisketure: én obligatorisk kysttur, hvor alle deltager, samt to dage, hvor du selv vælger, hvilken tur du vil med på. Du vælger turene, når du tilmelder dig.

Fælles for alle

Tirsdag

Tirsdag står på kysttur for alle.

VÆlg én tur

Onsdag

VÆlg én tur

Fredag

Onsdag: Vælg én tur

  • Molefiskeri

    Få helt styr på alt det, du kan fange fra havnekajen.

    Turen går til Bønnerup Mole, som ligger lige ud til østkysten på den nordlige del af Djursland.

    Vi laver en hyggelig base på havnen, hvor vi underviser i fladfiskerigs og valg af fiskeplads. Der vil være rigs og madding til rådighed – og så afholder vi også en lille fiskeudfordring.

    Kom med på en hyggelig dag med spændende fiskeri.

    Du kan blandt andet fange:
    – Fladfisk
    – Kutling
    – Havørred
    – Fjæsing
    – Ulk
    – Hundestejle
    – Ålekvabbe

  • Artsjagt

    Tag med på den ultimative artsjagt i Gudenåen!

    Sammen skal vi fange så mange arter som muligt og lære om både almindelige og sjældne fisk.

    På turen skal vi undersøge og afprøve hvilke agn man kan bruge til at fange fisk – både de klassiske som orm og melklister, men også andre ting fra køkkenet.

    Her får du nørdet viden, spændende udfordringer og måske endda en ny yndlingsfisk. En helt særlig fiskeoplevelse venter dig på denne tur!

    Du kan blandt andet fange:
    – Skalle
    – Aborre
    – Grundling
    – Brasen
    – Suder
    – Gedde
    – Løje

  • Put & Take

    Kom med ud og oplev fiskeaction i Put & Take-søen.

    Her kan du både fange store stør og gå målrettet efter ørreder og andre spændende arter.

    Du får praktiske lektioner i hvordan du kan binde dit eget stør-rig og så får vi besøg af Jan Munk, der vil undervise i fiskeri med gummidyr.

    En dag fyldt med fisk, gode historier og masser af hygge!

    Du kan blandt andet fange:
    – Stør
    – Regnbueørred
    – Guldørred

Fredag: Vælg én tur

  • Å

    Kom med til Gudenåen, Danmarks længste og mest legendariske vandløb for laks, havørreder, gedder og andre spændende arter.

    Uanset om du er nybegynder eller erfaren, venter der en spændende fiskedag med vores Gudenå-eksperter.

    Lær om fisketeknikker og åens hemmelige spots, mens du hygger ved åbredden og nyder godt selskab. Her er plads til alle, der vil udfordre sig selv og prøve kræfter med å-fiskeriet.

    Du kan blandt andet fange:
    – Laks
    – Havørred
    – Gedde

  • Tag med os ud til en fantastisk sø fyldt med fiskemuligheder!

    Uanset om du drømmer om at fange gedder, aborrer, karper eller fredfisk, står vores dygtige instruktører klar med vejledning og tips.

    Vi sørger for, at du får den bedste oplevelse, når vi sammen udforsker søens spændende fiskeliv.

    Måske bliver det endda dig, der sætter en ny FAK-rekord?

    Du kan blandt andet fange:
    – Gedde
    – Aborre
    – Karpe
    – Suder
    – Skalle

  • Kyst

    Fang havørred fra kysten i godt selskab, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

    Vi deler os op i mindre grupper og nørder ned i havørredfiskeriet. Vi vil også udforske forskellige teknikker med blandt andet ormefiskeri og "kriblekrable".

    Her får du mulighed for at fiske amok, lære noget nyt og nyde en fantastisk dag ved vandet.

    Det perfekte mix af hygge, fisk og læring venter på dig!

    Det kan du blandt andet fange:
    – Havørred

  • Vi fik en mega glad pige hjem der gerne ville have at det havde fortsat nogle uger. En gennemført fantastisk oplevelse.

    Forældre til tidligere deltager

  • Det var en af de bedste uger jeg har oplevet i noget tid.

    Tidligere deltager

  • Vi fik en dreng hjem som kunne flyve. Han var virkelig glad og havde haft den fedeste tur.

    Forældre til tidligere deltager

  • Det var mega fedt og pisse sjovt jeg elsker det.

    Tidligere deltager

  • Jeg hentede en træt men også Mega glad dreng hjem - i løbet af ugen var det begrænset hvad vi hørte fra ham og det tager vi som et godt tegn.

    Forældre til tidligere deltager

Fiskehistorier fra tidligere år

Nyt! NYT! NYT!

FAK REKORDERNE

Nu kan du komme på FAK Rekord tavlen, hvis du fanger den længste fisk af sin art i FAK Ugen. Du mister først din rekord, når en anden deltager fanger en fisk der slår din – enten i år eller engang i fremtiden.

Og alle arter tæller!

De præcise regler bliver beskrevet når du ankommer.

Her foregår det

Vi bor på Aalestrup Naturefterskole, hvorfra vi har adgang til lækkert fiskevand i gå-afstand. På skolen er der også værksted, undervisningslokaler, fællesarealer, spisesal, bålhytte og meget mere.

Find vej:
Aalestrup Naturefterskole
Borgergade 41
9620 Aalestrup

Pakkelisten

  • Denne liste er vejledende.

    • Lagen og sovepose (el. lign., da der ikke er dyner/puder)

    • Varmt tøj og regntøj

    • Håndklæde og toiletsager

    • Spinnestang (ca. 8-10 fod), fluestang (hvis du har en), blink, woblere, spinnere, flåd, kroge, lodder,

    • Fluer, målebånd, evt. fangstnet. Medbring grej, som passer til fiskeri i hhv. fjord, sø og å.

    • Evt. fluebindingsstik og værktøj

    • Waders/Skridtstøvler (vigtige specielt ved kyst)

    • Sygesikringsbevis

    • Evt. lommepenge

    • Papir og blyant

    • Termokande (hvis du vil have noget varmt drikkelse med på fisketurene)

    • Kamera og andet elektronisk udstyr kan medbringes på eget ansvar.

    • Bærbar computer (Fiske 2 og Fiske 3)

    • Evt. ordineret medicin – giv besked til kursusleder Marie Brandt

  • Disse ting er enten er unødvendige, må ikke bruges eller bliver udleveret:

    • Flydering, bivvy eller andre store ting

    • Forfoder

    • Agn: Maddiker, orm osv. (ting der kan ske "uheld" med)

  • Aalestrup Naturefterskole er RØG- og NIKOTINFRI, derfor er det ikke tilladt at ryge eller tage snus på kurset.

    Derudover tillader vi ikke energi-drikke på kurset.

Pris og tilmelding

Pris: 2900 kr

Prisen inkluderer:

  • 5 overnatninger

  • Fuld forplejning

  • Masser af fisketure

  • Undervisningsmaterialer

  • Materialer til fluebinding og grejfremstilling

  • Fiskekort og transport til fiskevand

  • Instruktion fra topdygtige lystfiskere


Det er ikke et krav, at du er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund for at deltage.

Du sendes videre til sportsfiskeren.dk

Fiskeakademiet har fået nyt navn og format

Årets Fiskeakademiet ser lidt anderledes ud end tidligere år, og det hedder også lidt noget andet. Det betyder blandt andet, at vi ikke afholder Fiske 4 i den form, I måske kender.

Men bare rolig – vi arbejder på nye spændende tilbud målrettet jer, der ellers skulle have været på Fiske 4!

Hold øje med hjemmesiden og vores nyhedsbrev – vi glæder os til snart at fortælle mere. Kontakt os endelig hvis I har spørgsmål.

Fiskeakademiets nyhedsbrev

Få tips, konkurrencer, events og inspiration til dine fiskeeventyr. Perfekt til børn, unge og deres forældre, der elsker livet ved vandet!

Det sker også