Blæst bagover i åen af vind og havørreder

De yngste Fisk 1’ere var i dag i åen, hvor temaet for turen var de mystiske havørreder. Skønt blæsten var stærk fra øst, fandt juniorerne vej med spinneren, hvor 2 havørreder var oppe til billedtagning.

Fisk 1’erne brugte dagen i det blæsende Simested Ådal, hvor de skiftevis fiskede efter havørreder og lavede vandløbsundersøgelser med Simon N. I en sammenfatning af de forrige dages pendulkast-træning og havørred-teori gik Fisk 1’erne standhaftigt til opgaven, og det bar hurtigt frugt. Christian fiskede grundigt et kendt hul af. I, hvad han kalder et fejlkast, får han svunget sin spinner ind forbi en grødebusk. Krogen bliver sat, fisken nettet og venner krammet. “Den er i båden” blev råbt højt ud i vinden. Dette er Christians første havørred fra åen.

Fanden tog ved juniorerne og ådalen blev indtaget.

I den anden ende af stykket blev der fanget endnu en fisk, og endda hans første; en kæmpe flidspræmie for hans grundighed.

Efter metrene ved ufisket å blev mindre, nåede de heldige lige akkurat tilbage til pølserne på grillen.

August G

Forrige
Forrige

Fiske 1 udfisker instruktørerne i Putten

Næste
Næste

Vandløbs-undersøgelse med Fiske 1 og Fiske 2