LakseCamp

For unge lystfiskere mellem 13-20 år

Tilmelding sker på sportsfiskeren.dk

Hvad skal der ske?

Er du ung, og vil du gerne fange din første laks, eller blot blive en bedre laksefisker? Så er Laksecamp lige noget for dig! En weekend ved Skjern å, hvor kammeratskab, bål, konkurrencer og laksenørderi er temaet.

I august arrangerer Danmarks Sportsfiskerforbund kurset Laksecamp for unge. Vi skal bo i den luksuriøse Zpey Lodge, som ligger få 100 meter fra åen. I gåafstand fra lodgen er der spændende stræk af åen, hvor storlaksen bor, og hvor chancen for drømmefisken altid vil være til stede.  

I løbet af de to fiskedage vil vi gøre alt, for at du oplever det fantastiske ved laksefiskeriet, og forhåbentlig får en masse værktøj med i bagagen, således at du i dit senere lystfiskerliv er klædt godt på til at jagte fiskenes konge.

Flere steder i Nordeuropa er opgangen af atlantiske laks gået kraftigt tilbage de seneste par år. Det har givet mindre kvoter i mange lakseførende vande, men det er stadig tilladt at fiske laks.

I Danmarks Sportsfiskerforbund ser vi det som en vigtig opgave at undervise i ansvarligt laksefiskeri, håndtering og forståelse for de udfordringer, laksen står overfor.

Så længe det er tilladt at fiske laks, er det enhver laksefiskers opgave at fiske forsvarligt – og derfor afholder vi kurser i laksefiskeri.

Den pressede laks
– derfor er det vigtigt!

Drømmen om en flot laks

Fiskeriet i sensommeren, hvor Laksecamp finder sted, er præget af mange fisk i åen. De mindre blanke fisk, er begyndt at trække op, hvor de større fisk har stået i åen i noget tid. Chancerne for laks er altså gode på denne årstid!  

Aftenerne er fyldt med gode røverhistorier og snacks, og der bliver hygget for fuld skrue rundt om bålet, hvor dagens fiskeoplevelser vil blive delt.

Inkluderet i prisen

Inkluderet i prisen er kost, logi, transport i løbet af weekenden og fiskekort. Er du over 18, skal du dog selv stå for  lystfiskertegn, laksekontigent, samt kort til Skjernådalens lystfiskerforening foreningsvand. Har du spørgsmål hertil, er vi selvfølgelig behjælpelige. 

Yderligere informationer omkring grej, oppakning m.m. tilsendes deltagerne når kurset nærmer sig.

Det sker

Der er masser af fede aktiviteter i kalendere. Både camps og store fisketræf. Se hvad der er på vej her, og husk at tilmelde dig mens der stadig er plads!