Mød Sportsfiskerforeningerne fra Kalundborg og Gørlev
Snart er det maj, og dermed tid til at finde fiskegrejet frem og prøve lykken efter hornfisken! Hornfiskefestivalen i Kalundborg er en hyggelig begivenhed for både erfarne og nye lystfiskere.
Dagens konkurrence
Konkurrence med præmier til de 5 tungeste hornfisk i tre alderskategorier:
Børn (under 12 år)
Unge (under 18 år)
Voksne
Du kan låne fiskeudstyr gratis og få hjælp fra erfarne medlemmer af de lokale sportsfiskerforeninger.
Der er præmier til en værdi af over 20.000 kr. fra hovedsponsoren Abu Garcia/Nap & Nyt, og en velkomstgave til de første 100 deltagere: blink fra Abu Garcia og silketråde fra Silkekrogen.
Der må fiskes fra alle kyster i Kalundborg Kommune
Hornfiskefestivalen arrangeres i samarbejde mellem Kalundborg Kommune, Fishing Zealand og de lokale sportsfiskerforeninger i Høng, Gørlev og Kalundborg.
- Indlæg lavet i: Find din klub, Konkurrencer
- Tagget: Ungdom, Fishing Zealand, Sjælland