Crispy reje snack
Nogle gange er det de enkle retter, der gør den største forskel – og denne sprøde reje-snack er ingen undtagelse! Knasende, gyldne rejer med et perfekt krydret ydre, serveret med en cremet hjemmelavet mayonnaise, der balancerer smagen med et strejf af syrlighed og dybde.
10 personer | 15-30 minutter
Det skal I bruge
Udstyr
Tykbundet gryde
Sigte
Et par skåle
Reje snack
Et par håndfulde friskfangede rejer
1/2 dl mel
1/2 dl maizena
300 ml raps- el. solsikkeolie
Salt
Peber
Cayennepeber
Mayonaise
1 æggeblomme
1/2 tsk sennep
1/2 tsk æblecidereddike
Ca 1 dl solsikkeolie
Salt
Peber
Sådan gør I
Reje snack
Bland mel, maizena og krydderier i en skål
Vend rejerne i blandingen
Opvarm olien i en lille gryde – når du kan putte en reje i olien og rejen begynder at syde med det samme, er olien varm nok
Frituresteg rejerne i mindre portioner, så de er jævnt fordelt i gryden, indtil mel og rejer har fået en jævn gylden-orange farve
Tag rejerne op med en hul-ske og lad dem tørre på lidt køkkenrulle
Tip: Hvis I gerne vil have en kraftigere smag, kan I starte med at marinere rejerne i en blanding af revet hvidløg og soya.
Mayonnaise
Pisk æggeblomme, sennep, eddike, salt og peber sammen til en jævn masse
Hæld gradvist lidt af olien i mens du fortsat pisker – sørg for, at olien optages helt i blandingen inden du tilføjer mere
Når du føler mayonnaisen har den rette konsistens smages den til med salt, peber, sennep og eddike
Opskriften er udviklet af Kyst Kollektivet
Kommende kurser, netværksmøder og events