Filtrer efter: “Camps”
LakseCamp 2025
aug.
8.
til 10. aug.

LakseCamp 2025

Er du ung, og vil du gerne fange din første laks, eller blot blive en bedre laksefisker? Så er Laksecamp lige noget for dig! En weekend ved Skjern å, hvor kammeratskab, bål, konkurrencer og laksenørderi er temaet.

Lakseweekend i luksus

Den 8.-10. august 2025 arrangerer Danmarks Sportsfiskerforbund kurset Laksecamp for unge. Vi skal bo i den luksuriøse Zpey Lodge, som ligger få 100 meter fra åen. I gåafstand fra lodgen er der spændende stræk af åen, hvor storlaksen bor, og hvor chancen for drømmefisken altid vil være til stede.  

I løbet af de to fiskedage vil vi gøre alt, for at du oplever det fantastiske ved laksefiskeriet, og forhåbentlig får en masse værktøj med i bagagen, således at du i dit senere lystfiskerliv er klædt godt på til at jagte fiskenes konge.

Den pressede laks – derfor er det vigtigt!

Flere steder i Nordeuropa er opgangen af atlantiske laks gået kraftigt tilbage de seneste par år. Det har givet mindre kvoter i mange lakseførende vande, men det er stadig tilladt at fiske laks. I Danmarks Sportsfiskerforbund ser vi det som en vigtig opgave at undervise i ansvarligt laksefiskeri, håndtering og forståelse for de udfordringer, laksen står overfor. Så længe det er tilladt at fiske laks, er det enhver laksefiskers opgave at fiske forsvarligt – og derfor afholder vi kurser i laksefiskeri. 

Fiskeriet i sensommeren, hvor Laksecap finder sted, er præget af mange fisk i åen. De mindre blanke fisk, er begyndt at trække op, hvor de større fisk har stået i åen i noget tid. Chancerne for laks er altså gode på denne årstid!  

Aftnerne er fyldt med gode røverhistorier og snacks, og der bliver hygget for fuld skrue rundt om bålet, hvor dagens fiskeoplevelser vil blive delt.

Der udbydes et begrænset antal pladser på campen og det er først til mølle!

Inkluderet i prisen

Inkluderet i prisen er kost, logi, transport i løbet af weekenden og fiskekort. Er du over 18, skal du dog selv stå for  lystfiskertegn, laksekontigent, samt kort til Skjernådalens lystfiskerforening foreningsvand. Har du spørgsmål hertil, er vi selvfølgelig behjælpelige. 

Yderligere informationer omkring grej, oppakning m.m. tilsendes deltagerne når kurset nærmer sig. 

Afbudsbetingelser: Afbud efter 1. august ingen penge retur. Ved afbud før 1. august betales et administrationsgebyr på kr. 500,-

Prisoverblik

Medlem: 1.700,00 kr.
Ikke-medlem: 2.150,00 kr.


Lakse Camp's facebookgruppe:
www.facebook.com/groups/1748233472016668/


 
Se begivenhed →
Pike Camp 2025
okt.
10.
til 12. okt.

Pike Camp 2025

Pike Camp finder sted 10.-12. oktober ved Karlsgårde Sø nordøst for Varde.

Pike Camp afholdes fra fredag til søndag med mad over bål og vildt fiskeri fra bred, båd og flydering – alt sammen under vejledning af en håndfuld af de bedste geddeguides i landet. Vi skal bo i Rolandhytten og fisker efter glubske gedder i Karlsgårde Sø og Grindsted Engsø hele weekenden.

Pike Camp er for unge lystfiskere i alderen 12-17 år, og vi vil i løbet af weekenden gøre alt for, at DU bliver en dygtigere geddefisker, mens vi vil sørge for masser af hygge og god mad. Vi skal fiske fra breden, fra båd og flydering, så der er gode chancer for drømmefisken!

Kurset er for dig, der ved, hvordan man betjener en fiskestang, men gerne vil blive bedre til alt det tekniske derudover.

Aflyses kurset er deltagerne berettiget til fuld refusion af deltagergebyr.
Ønsker du at afmelde dig kurser og det sker efter 1. oktober, får du ingen penge retur
Afmelding efter 1. august afkræves et afmeldingsgebyr på kr. 500,- der fratrækkes kursusgebyret.

Pris pr. person: kr. 1.250,00


Kontaktperson:
Bo Teut Kloster


 
Se begivenhed →
FAK Ugen 2025
okt.
13.
til 18. okt.

FAK Ugen 2025

Drømmer du om en hel uge fyldt med fiskeri, fede oplevelser og nye venner? Skræddersy din uge og bliv den skarpeste lystfisker.

På FAK Ugen handler det om fiskeri fra morgen til aften, og du får ny viden og nye teknikker, mens du dyster i konkurrencer og jagter personlige rekorder.

Du kommer på hold med andre på din egen alder – enten 12-13 år, 14-15 år eller 16-18 år – og det er sammen med dit hold du bor, spiser og har en del af dine lektioner. Derudover vælger du også selv spændende lektioner og ture, hvor alle blandes på kryds og tværs.

Alt sammen med en masse andre unge, der elsker fiskeri lige så meget som dig!

Læs alt om campen her

Pris: 2900,00 kr

Prisen inkluderer:

  • 5 overnatninger

  • Fuld forplejning

  • Masser af fisketure

  • Undervisningsmaterialer

  • Materialer til fluebinding og grejfremstilling

  • Fiskekort og transport til fiskevand

  • Instruktion fra topdygtige lystfiskere


 
Se begivenhed →

Trout Camp 2025
mar.
21.
til 23. mar.

Trout Camp 2025

Er du til kystfiskeri, kammeratskab og bål ved stranden sammen med andre unge lystfiskere? Så er Trout Camp lige noget for dig.

Danmarks Sportsfiskerforbund arrangerer atter Trout Camp for unge eventyrlystne lystfiskere i alderen 12-17 år. Vi har denne gang fundet den fedeste camp på den lille sydfynske ø Thurø. Som altid er der fede fynske fiskepladser i gåafstand, ligesom vi vil fokusere på kammeratskab, kystfiskeri og kulinariske oplevelser.

Vi vil i løbet af weekenden gøre alt for, at DU bliver en dygtigere kystfisker, mens vi vil sørge for masser af hygge og god mad. Og hvem ved – chancen for drømmefisken er bestemt til stede, mens vi besøger nogle af Danmarks mest kendte kyststrækninger.

Husk, der udbydes et begrænset antal pladser på campen, som er for unge lystfiskere.

Kurset er for dig, der ved, hvordan man betjener en fiskestang, men gerne vil blive bedre til alt det tekniske derudover.

Pris: 1500,- per deltager, inklusiv kost og logi


Kontaktperson:
Martin Bruun Kristensen
mazze302@yahoo.dk

Trout Camp's facebookgruppe:
www.facebook.com/groups/troutcampfyn


 
Se begivenhed →