Lokaletilskud
Er I en folkeoplysende forening i Fredensborg kommune, kan I få tilskud til jeres lokaler.
Foreninger med mindst 5 aktive medlemmer kan søge lokaletilskud, hvis kommunen ikke kan stille egnede lokaler, haller eller lejrpladser til rådighed. Tilskuddet gælder for undervisning og aktiviteter for børn, unge og voksne.
Tilskuddets størrelse
100 % tilskud til godkendte driftsudgifter, dog maksimalt det af kommunen afsatte budget.
Hvad kan der søges tilskud til?
1. Egne lokaler:
Renter af godkendt prioritetsgæld
Skatter, afgifter og forsikringer
Ordinær vedligeholdelse
El, vand og varme
Rengøring og fornødent tilsyn
2. Lejede lokaler:
Godkendt lejebeløb
Vedligeholdelse, opvarmning, lys, rengøring og tilsyn ifølge lejekontrakt
Bemærk: Leje- og fremlejeindtægter fratrækkes ved beregning af tilskud.
3. Udenbys lokaler:
Hvis kommunen ikke kan stille lokaler til rådighed, ydes 65 % af lejeudgifterne.
Lejemålet skal forhåndsgodkendes af det politiske udvalg.
4. Nye lokaler:
Kommunen kan afvise nye ansøgninger, hvis egnede offentlige lokaler kan stilles til rådighed.
Nye ansøgninger omfatter:
Nye foreninger
Nye lokaler eller udvidelse af timetal
Ombygning/udvidelse (medmindre det skyldes eksterne krav)
Byrådet kan beslutte ikke at yde tilskud til:
Egne haller, der ikke tidligere har modtaget tilskud
Nye lejemål eller udvidelser, hvis det medfører merudgifter for kommunen
Nye lokaler/lejrpladser med væsentlige merudgifter