Mød to foreningshajer og hør om successer og udfordringer med at få unge ind i foreningslivet.
Foreninger, frivillighed og unge er i den grad på dagsordenen i dagens Danmark. Fra kongens nytårstale til konferencer er det emner, der optager os. Hvordan vi gør foreningslivet attraktivt for unge, er et spørgsmål, der er på manges læber.
Successer og udfordringer med at få unge ind i foreningslivet er også omdrejningspunktet på næste netværksmøde i projektet ’Ungefællesskaber i friluftslivet’ torsdag den 27. februar kl. 16-18 i København.
Her kan du høre en talk med politisk konsulent Anders Gredal Berner, Bifrost - Landsforeningen for kreativ udvikling af børn og unge, og træner Bjark Bo Christensen, Holbæk Orienteringsklub, der fortæller om deres erfaringer med at tiltrække og fastholde unge. Efterfølgende er der mulighed for at udveksle erfaringer og netværke over en kop kaffe med de øvrige deltagere ved arrangementet.
Talken faciliteres af Maren Ottar Hessner, projektleder for ’Ungefællesskaber i friluftslivet’, Friluftsrådet.
Pris
Mødet er gratis og for alle, der brænder for at flere unge kommer ud i naturen.
Tilmelding
Senest 24. februar til Maren Ottar Hessner på moh@friluftsraadet.dk
––
Arrangementet afholdes af Friluftsrådets projekt Ungefællesskaber i Friluftslivet. Læs mere om projektet her.